Hvorfor bliver nogle mennesker til hooligans?

Hooliganisme er desværre et voksende fænomen, specielt ved fodbold. Vi tegner et protræt af den typiske hooliganer.

For flere årtier siden fik danske fans det flatterende begreb "roligans" over sig, fordi vi efterhånden var kendt i nationale sammenhænge at være de mest rolige fans, når vores herrer skulle spille fodbold mod andre nationer.

Det er en god cadeau at tage med sig, men desværre er den slags fans ikke altid dem, som man ser til de nationale kampe hver weekend i den hjemlige liga, hvor flere hold møder hinanden på tværs af kommunegrænser og nogle gange over nationale grænser.

Danske roligans har en tendens til at uddele hygge omkring sig, så selv hvis der er hooligans blandt dem, så bliver de smittet af gruppens gode stemning, så de hellere vil have det sjovt end at lave ballade.

Og her kommer det forurolignende: hvis vi ser bort fra nogle få hardcore eksempler på "fans", der gerne vil mødes for at slås - frivilligt - udover at se kampen, så er den typiske ballademager af en hooligan faktisk lig dig og mig. 

For der er mange følelser på spil, når man betragter fodbold, og nogle gange handler følelserne for en, før fornuften kan nå at slå ind, og hvis fællesstemningen også er, at man skal gå med følelserne, så legitimerer man det for sig selv, at det er det, man gør, selvom man inderst inde godt ved, at det er forbudt og forkert, det man gør.

De samme mennesker er dem, som har et fuldtidsjob, som de passer til dagligt, har børn at køre i skole, griller med naboerne om aftenen og alle de andre ting, vi kan lide at lave.

Men deres afladning fra hverdagen er fodbold, og det er så desværre også her, at de får afløb for følelserne ved at skeje ud, og nogle gange kammer det over.