Tilsvining af spillere er et voksende problem

Fodboldspillet har altid været omgæret af passion og næsten religionsdyrkelse for mange – men nogle gange kammer det over til det negative.

For ikke så længe siden var der en fodboldspiller, der fik kastet kasteskyts ind gennem vinduer i sin lejlighed i Aarhus. Motivet er ukendt, men mange gætter på, at det kunne hænge sammen med, at vedkommende lige havde skiftet klub til en rivaliserende klub.

Den slags sker jo tit, specielt over sommeren i transfervinduet for mange spillere, men det er ikke alle, der tager det lige kønt, for fans bliver ofte ved deres klub gennem hele livet.

Og den klub kan være deres største interesse i livet i et omfang, hvor det skaber de største lykkefølelser og sorg, som kun kan måle sig med at blive gift, få børn og tilsvarende opleve dødsfald i familien.

Så når en spiller forlader ens hjerteklub, så er det for nogle som at forlade en familie, og her skal man så have at vide, at den slags ikke bliver set på med milde øje.

Nu skal det lige noteres, at det heldigvis er i et mindre omfang, at dette sker i Danmark, hvor problemet er større i andre udlande, hvor der ikke er samme sikkerhed eller restriktioner som herhjemme.

Mange herhjemme lader heldigvis deres frustration kun forekomme ved følelses-udbrud i form af verbale udtalelser i den mindre milde eller glædelige facon.

Som spiller og fan kan man det ene øjeblik gå fra at være helt til at være skurk, og den slags sker, når følelserne får frit løb, og man ikke lige tæller til ti og tager en dyb indånding.

“Det er jo bare fodbold!” får man så tit at vide, og selv spillere og trænere siger nogle gange det samme, men det er deres idoldyrkelse og tilhørsforhold til klubben, som gør, at man næsten sidestiller sig selv med klubben; at man ikke kan opfatte sig selv som individ uden klubben.

Derfor kan det gå så vildt for sig.